Radioaktivt nedfald fra den første menneskelige test af et atomvåben nogensinde er blevet påvist i 46 amerikanske stater, Canada og Mexico.
Vi hopper med på det brusende hype-tog, da filmen "Oppenheimer" begynder at rulle, og tilbyder dig et materiale om den første atomvåbentest nogensinde, kaldet Trinity. Og for at være mere præcis, om dens konsekvenser for USA og nabolandene.
Her er, hvad vi ved
I juli 1945 forberedte Robert Oppenheimer og andre forskere fra Manhattan-projektet den første atombombetest i New Mexicos ørken. Den 16. juli blev en plutoniumbombe kaldet Gadget detoneret.
Efter eksplosionen steg en 15-20 kilometer høj atompil op i himlen. Læger og fysikere fra Manhattan-projektet overvågede bevægelsen af den radioaktive sky, men de var ikke i stand til fuldt ud at vurdere den mulige spredning.
Den nye undersøgelse tyder på, at skyen og nedfaldet har bevæget sig meget længere, end forskerne i 1945 formodede. Den videnskabelige artikel er i øvrigt kun blevet sendt ud til peer review. Forfatterne til undersøgelsen hævder, at radioaktivt nedfald inden for 10 dage efter Trinity-testen nåede 46 amerikanske stater, såvel som Canada og Mexico.
Derudover har forskerholdet efterprøvet oplysninger om nedfald for alle 93 overjordiske atomvåbentest i USA, som fandt sted i staten Nevada. Baseret på de indhentede data blev der lavet et kort over fordelingen af radioaktivt nedfald. I fremtiden ønsker forskerholdet at studere data for atomvåbenforsøg i Stillehavet.
Lægerne i Manhattan-projektet vidste, at der var en radioaktiv fare. Men de besluttede, at kun de omkringliggende områder ville være i fare. Det fortæller atomhistorikeren Alex Wellerstein. I mange årtier forhindrede manglen på vigtige data en korrekt vurdering af konsekvenserne af Trinity-testen.
På tidspunktet for den første detonation af atombomben havde USA ingen overvågningsstationer til at spore spredningen af nedfald. Samtidig blev der ikke indsamlet vejrdata før tre år efter Trinity-testen. Det er bedre med testene, som er blevet udført i Nevada siden 1951.
For halvandet år siden forsøgte forskerholdet at udfylde hullerne ved hjælp af computermodellering. Senere fik de stor hjælp af European Centre for Medium-Term Forecasts, som delte historiske data fra vejrmodeller i en højde af 9 km over jordens overflade.
Som forskerne fandt ud af, blev New Mexico hårdt ramt af nedfaldet. Skyens bane spredte sig overvejende over den nordøstlige del af staten, mens en anden del bevægede sig syd og vest for eksplosionens epicenter i flere dage. Nogle steder nåede indholdet af radionuklider op på niveauer, der kan sammenlignes med Nevada. Desuden stod Trinity for 87% af alt det nedfald, der blev fundet i New Mexico.
Desværre blev folk, der boede i nærheden af testområdet, ikke kompenseret i henhold til Radiation Exposure Compensation Act (RECA) fra 1990. Loven giver mere end 2,5 mia. dollars i udbetalinger til arbejdere i atomindustrien i det vestlige USA, samt folk, der boede i nærheden af Nevada Test Site.
Indbyggerne i New Mexico blev af ukendte årsager udelukket fra RECA. Ifølge folketællingen fra 1940 boede der op mod en halv million mennesker inden for en radius af 230 kilometer fra deponeringsanlægget. Nogle af dem boede kun 20 kilometer væk. På trods af dette advarede myndighederne ikke civilbefolkningen om testene og sørgede ikke for evakuering før eller efter detonationen af atombomben.
Mellem 1945 og 1992 gennemførte USA mere end 200 atomvåbentest. Omfanget af den skade, landet påførte sig selv ved at sprænge atombomber, er stadig ikke helt forstået af de fleste amerikanere. Det gælder især for den yngre generation.
Kilde: The New York Times
